Vi er en seniorandelsforening med 29 boliger fordelt på:
10 boliger på 75 m2
9 boliger på 90 m2
10 boliger på 105 m2.
Plantegninger og priser finder du hhv. ved menupunkterne "Hvem er vi" og "Priser".
Vi har et dejligt fælleshus med køkken i tilknytning til et stort fællesrum, hvor vi afholder møder, fællesspisning og andre aktiviteter. Derudover er der to gæsteværelser med adgang til toilet og bad, et værksted, motionsrum og vaskehus.
Der er i 2026 opsat to ladestandere til beboernes elbiler ved fælleshuset.
Der er fællesmøde hver måned, og generalforsamling i april. Vi har to faste arbejdsdage om året, hvor vi i fællesskab fx ordner udearealer, maler, rydder op m.m.
Vi bor i naturskønne omgivelser tæt på Brabrandstien. Der er også gode busforbindelser og let adgang til motorvejen.
Stavtrup er en aktiv bydel med et mangfoldigt foreningsliv, bl.a. sportsforeninger, senioridræt, tennisklub, nærliggende golfklub, amatørteatret Stavtrupscenen, sognegård med kor, litteraturkreds, foredrag samt Folkehuset Stavtrup også kaldet Årstidernes Spisehus.
Bydelen har to dagligvarebutikker, kiosk med pakkehåndtering, cykelhandler, frisører og forskellige takeaway-muligheder.
For at bo i AB Tornhøj skal du være over 40 år, og ikke have hjemmeboende børn under 18 år.
Arkitekt Jette Frost Larsen, ejendomsmægler Eva Høeg og advokat Hans Kjellund averterede i avisen om et projekt med seniorboliger i vinteren 1988. Allerede i foråret 1989 var der solgt 75 % af andelene, så der kunne stiftes en andelsforening. Foreningen Seniorbo Stavtrup blev stiftet den 24. april 1989, og der blev nedsat en bestyrelse på fem medlemmer. Der blev holdt et utal af møder, hvor det blev besluttet, hvordan husene skulle fordeles, se ud, indrettes og udstyreres indvendigt efter den enkelte andelshavers ønsker.
Byggeriet skulle være indflytningsklart 1. maj 1991, hvilket også kom til at passe, selvom hovedentreprenøren gik konkurs midtvejs. Heldigvis lykkedes det hurtigt at finde en ny, der kunne færdiggøre projektet. I det budget, der var til rådighed, var det ikke muligt at få tegltage og nogle pæne udhuse, hvorfor vi ansøgte Civilforsvarsstyrelsen om en sikringskælder under fælleshuset, så der kunne blive et rum til hver bolig. Det blev godkendt, så foreningen fik en gratis kælder. Det betød at husene kunne bygges med tegltage i stedet for som planlagt med bølgeeternit.
System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)